I Høsteriet drømmer vi om en levende mark i form af både planter, dyr og mennesker. Vi ønsker at åbne marken op for nysgerrige sjæle. Det sker gennem lidt forskellige begivenheder. De eneste, der kræver tilmelding er Farmer Fitness/arbejdsdage - tilmeld dig ved at skrive til hoesteriet@gmail.com.
Markvandringer: Vi byder dig velkommen i marken til en rundvisning i en times tid. Vi fortæller om vores dyrkningsmetoder, erfaringer, udfordringer og begejstring for jorden.
Arbejdsdage/Farmer Fitness: Vi vil gerne dele en dag med dig med hænderne i jorden. Vi skal luge, køre kompost på bede, udplante og meget mere. Vi byder på frokost over bål, så madpakken kan du lade blive hjemme. Du skal dog selv sørge for noget at drikke. Det kræver ingen jordbrugserfaring at være med. Tilmeld dig gennem vores mail.
Forårsmarked: D. 9.maj har vi forårsmarked. Dette sker i forbindelse med det lokale forårsmarked i Andelssamfundet. Vi vil sælge småplanter, der er klar til udplantning i din egen have, krukke eller altankasse Der vil også være markvandring i forbindelse med markedet.
Høstfest: D. 6. septemper afholder vi høstmarked - også i forbindelse med det lokale marked i Andelssamfundet. Vi vil sælge grøntsager og blomster. Der vil også være en markvandring.
Vi glæder os helt vildt til at se dig.
I august inviterer Tallerkensmæk, ScwesterBrau til tre aftener i Høsteriets mark - en sommermiddag under åben himmel med regenerativ, økologisk og plantebaseret mad og mikrobrygget øl. Hvis vejret skulle blive vådt, så har vi adgang til et smukt lokale tæt på marken.
Høsteriet levere grøntsagerne, Tallerkensmæk tilbereder middagen og SchwesterBrau brygger øllen.
Middagene koster 195 kr. pr. person og 95 kr. pr. barn
Middag i marken
